Jeg Har Været På Spritten - F.P. Jac
Khal Allan
GENRE
Jeg har været på spritten lige siden jeg fandt rede på mig selv
Sen i blomst nægtede jeg krigstruslerne afstod fra for eller imod
Kristus og begyndte at tage mine egne billeder rapt ud af huden
Forsvandt i alle afgørende øjeblikke for at finde ro på et ydersted
Finde værd måske ved en pigetinding der tydeligt afspеjlede orgasmen
Jеg måtte ud af støjen med en finger i munden og blomster i håret
Finde et hjørne og tømme en balle gin mens bladene sprang fra alle
Træerne jeg mener jeg duer bedst på grænsen til whisky og porter
Og intet billede vil kunne overraske i mit vinduetilhold om natten
Nul og nix jeg er dranker men jeg bærer på et af de største og
Mest ømme jordiske hjerter det har jeg utallige store sorte katte på
Spørg pigerne på gaden de kender min tilstand de ved hvordan jeg
Vil kæles i nakken de ved hvordan tungen skal lægges på næsen
De vil kunne bekende at jeg er det sidste fra det æstetiske univers
Jeg har været på angsten længere en tulipanen vist står mod til
Jeg har elsket flere glansbilleder end de fleste vil kunne forstå
I sorg og forvirring jeg har set rummene falde ned som krystalis
Jeg har været på spritten længe siden at digtet og kærligheden
Blev en mulighed og set en mor der skiftede karakter mens hun græd
Jeg har set dem døende tømme sig mens de kaldte fortvivlet på en
Far der ikke fandtes jeg har set pulsen helt åben tidligt om morgen
Og jeg vil ikke ud af det jeg vil ikke dæmpes jeg vil sgu se de
Piger når de overlader mig deres kønsåbning og ber mig om at stække
Jeg vil sgu nuancere jeg vil udstråle vrangen jeg vil gøre alle
Smukke og alle skal komme til at se blomsten skyder fra selve lorteklumpen
Der er ingen forskel på muld og gødning der er livet
Ingen skal nægte mig min umådelighed jeg hører til i en kulturpause
Jeg hører til et tomrum inden verden jeg hører til af en verden
Sen i blomst nægtede jeg krigstruslerne afstod fra for eller imod
Kristus og begyndte at tage mine egne billeder rapt ud af huden
Forsvandt i alle afgørende øjeblikke for at finde ro på et ydersted
Finde værd måske ved en pigetinding der tydeligt afspеjlede orgasmen
Jеg måtte ud af støjen med en finger i munden og blomster i håret
Finde et hjørne og tømme en balle gin mens bladene sprang fra alle
Træerne jeg mener jeg duer bedst på grænsen til whisky og porter
Og intet billede vil kunne overraske i mit vinduetilhold om natten
Nul og nix jeg er dranker men jeg bærer på et af de største og
Mest ømme jordiske hjerter det har jeg utallige store sorte katte på
Spørg pigerne på gaden de kender min tilstand de ved hvordan jeg
Vil kæles i nakken de ved hvordan tungen skal lægges på næsen
De vil kunne bekende at jeg er det sidste fra det æstetiske univers
Jeg har været på angsten længere en tulipanen vist står mod til
Jeg har elsket flere glansbilleder end de fleste vil kunne forstå
I sorg og forvirring jeg har set rummene falde ned som krystalis
Jeg har været på spritten længe siden at digtet og kærligheden
Blev en mulighed og set en mor der skiftede karakter mens hun græd
Jeg har set dem døende tømme sig mens de kaldte fortvivlet på en
Far der ikke fandtes jeg har set pulsen helt åben tidligt om morgen
Og jeg vil ikke ud af det jeg vil ikke dæmpes jeg vil sgu se de
Piger når de overlader mig deres kønsåbning og ber mig om at stække
Jeg vil sgu nuancere jeg vil udstråle vrangen jeg vil gøre alle
Smukke og alle skal komme til at se blomsten skyder fra selve lorteklumpen
Der er ingen forskel på muld og gødning der er livet
Ingen skal nægte mig min umådelighed jeg hører til i en kulturpause
Jeg hører til et tomrum inden verden jeg hører til af en verden
Related songs
No comments:
Post a Comment